Kommunikation

Inden for kommunikationsprofilen kan du specialisere dig inden for:

• Identitet og tekst
• Kommunikation med praktik
• Kulturformidling
• Mundtlig kommunikation
• Organisationskommunikation
• Sprog- og kommunikationsrådgivning
• Medier og kultur

Læs vejledningen for hvordan kommunikationsprofilen kan sammensættes

Identitet og tekst

Koordinator: Mie Femø Nielsen
Omfang: 1 årsværk
Niveau: kandidatniveau og enkelte emner på bachelorniveau
Emner (udbydes næste gang):
- Procesledelse og interaktion (forår). BA og KA
- Kunst, kultur og innovativ identitet (forår). BA og KA
- Identitet og diskursanalyse (forår; udbydes af ToRS). KA
-  Identitet og konversationsanalyse (efterår). BA og KA

Beskrivelse

Identitet og tekst belyser fra forskellige vinkler og med forskellige metoder hvordan og hvorfor identiteter skabes og genskabes i sen-moderniteten. Tekst forstås bredt, dvs. en reklame, et talkshow eller en udskrift af en samtale er også tekst.

Gennem bl.a. litterær analyse, diskurs- og samtaleanalyse undersøger vi, hvordan mennesker gør identitet. Vi forstår altså ikke identitet som noget, man er født med eller ind i for den sags skyld, men som noget vi som sociale væsener hele tiden gør med os selv og hinanden.

Hvad enten du interesserer dig for, hvordan identitet konstrueres i litteratur, i virksomheder, i grupper eller i samfundet, får du med dette studiemønster en teoretisk tyngde og en faglig profil med en bred spændvidde inden for tekstanalyse.

Kommunikation med praktik 

Koordinator: Poul Behrendt
Omfang: ½ eller ¼ årsværk, som strækker sig over to semestre med forberedelser i efterårssemestret og hovedindholdet i forårssemestret
Udbydes: Hvert år
Niveau: Kandidatniveau

Beskrivelse

Der indgår fire undervisningsdele:

• En forberedelsesfase, normalt i efterårssemestret, hvorunder deltagerne tilbydes kurser af 1-2 dages varighed i henholdsvis job­søgning/jobsamtale og introduktion til webdesign, sideløbende med at den enkelte studerende søger egen prak­tikplads, enten på egen hånd eller via de jobopslag, som tilbydes gennem universitetet.
   
• Et 3-ugers introduktions­kursus med daglige lektioner à 2 gange 3 timer, hvorunder fæl­les- og særtræk ved studiemønstrets hovedfelter behandles, dels i forelæsningsform, dels gen­nem arbejde med aktuelle cases.
   
• En 3 måneders fortrinsvis ulønnet praktikfase på en offentlig eller privat virksom­hed inden for et af stu­diemønstrets felter, hvorunder mindst én af opgaverne på arbejdsstedet skal have karakter af et større, selv­stændigt projekt.
   
• Et afsluttende evalu­eringskursus, hvor praktikanterne får lej­lighed til at bearbejde en række af de færdig­heder, der er opøvet, og de erfarin­ger, som er gjort i forløbet, og hvorunder der udarbejdes en skriftlig hjemmeopgave med karakter af projektrapport med analyser af praktik­ar­bejdet og ansættelsesstedet.

Kulturformidling

Koordinator: Peter Christensen Teilmann

Omfang: ½ årsværk
(30 ECTS)
Niveau: tværhumanistisk BA-og KA-tilvalgsstudie


Emner:
- Kulturjournalistik (Peter Christensen Teilmann, Anne Middelboe Christensen (orlov i foråret 2010) og Søren M. Frederiksen)
- Kulturlivets institutioner (Jan Thielke, Peter Christensen Teilmann)

NB: De to emner skal tages sammen over to semestre (efterår-forår).

Se SIS for aktuel undervisning 

Beskrivelse

Kulturformidling er et praktisk orienteret studiemønster, der består af to praksisorienterede og praksisreflekterende fag:Kulturlivets Institutioner og Kulturjournalistik. Undervisningen er bygget op omkring besøg på kulturinstitutioner og af forskellige aktører fra kulturlivet, foruden skriveøvelser i kulturjournalistik og andre former for formidlingstekster. I faget Kulturjournalistik udvikler du din sprogsikkerhed og lærer at udtrykke dig i forskellige genrer med faste pladsgrænser og tidsfrister. I faget Kulturlivets Institutioner erhverver du praktisk og teoretisk og indsigt i forskellige typer af kulturorganisationer, museer, forlag, teatre osv. Hele vejen igennem spejles de to fag i hinanden og alt sættes i historisk, institutionsfaglig og kulturpolitisk perspektiv.

Læs mere på fagets egen side. 

Mundtlig kommunikation

Koordinator: Mie Femø Nielsen
Omfang: 1 årsværk
Niveau: Kandidatniveau
Emner:
- Mundtlig formidling (udbydes efterår af Retorik) 

Beskrivelse

Dette studiemønster henvender sig til studerende, der ønsker at tilegne sig en faglig profil inden for mundtlig kommunikation. Der arbejdes både teoretisk/analytisk og praktisk. Tilgangen er tredelt:

• For det første introduceres til det mikrosociologiske studium af sammenhængen mellem tale, gestik, kropsholdning osv. i autentisk tale-i-interaktion.
• For det andet arbejdes der lingvistisk med talesprog anskuet prosodisk og grammatisk.
• Det tredje perspektiv er retorisk teori, analyse og praktisk træning. Denne sidste del foregår på faget Retorik.

Professionelt lægger emnet op til fremtidigt arbejde med mundtlig kommunikation i virksomheder og organisationer, fx som rådgivere for ledere og medarbejdere og som kommunikationsmedarbejder med fokus på de mange mundtlige medier i moderne organisationskommunikation. Det sidste fokus vil kunne styrkes ved yderligere at supplere med emnet Professionel interaktion, der udbydes som en del af Studiemønster i Organisationskommunikation. 

Organisationskommunikation

Koordinator: Mie Femø Nielsen
Omfang: 1 årsværk
Niveau: kandidat-niveau og enkelte emner på bachelorniveau
Emner:
- Ledelses­kommunikation (15 ECTS, udbydes efterår). BA og KA
- Professionel interaktion (15 ECTS, udbydes forår). BA og KA
- Procesledelse og interaktion (15 ECTS, udbydes forår). BA og KA
- Medieret selvfremstilling (15 ECTS, efterår i lige år)
- Communication, co-operation  & conflict (15 ECTS, udbydes efterår af Engerom)

Beskrivelse

Dette studiemønster henvender sig til studerende, der ønsker at tilegne sig en faglig profil inden for strategisk kommunikation. Der arbejdes teoretisk/analytisk ud fra flere faglige tilgange: sociologisk, organisationsteoretisk, ledelsesteoretisk, pragmatisk, konversationsanalytisk og kommunikationsteoretisk. Der arbejdes med både 'ekstern' og 'intern' kommunikation, og der lægges undervejs stor vægt på at knytte de ledelsesstrategiske problemstillinger an til konkret kommunikativ praksis.

Professionelt lægger emnet op til fremtidigt arbejde med strategisk kommunikation i virksomheder og organisationer, fx som rådgivere for ledere og medarbejdere, eller som kommunikationsmedarbejdere med fokus på ledelsesrådgivning, medarbejderkommunikation, klient-samtaler, politisk kommunikation, kampagnetilrettelæggelse, pressehåndtering mm.

Sprog- og kommunikationsrådgivning 

Koordinator: Klaus Kjøller
Niveau: 3/4 årsværk på BA-niveau, som kan opjusteres til kandidatniveau
Emner: 
- Sprog og norm (forår)
- Faglig formidling (efterår)
- Kommunikationsrådgivning med praktik (forår - forudsætter at man har taget Faglig formidling)

Beskrivelse

På Sprog- og kommunikationsrådgivning prioriteres det sproglige, fordi det er i sin sprogbrug en organisation afslører sig selv klarest - ofte uden selv at være klar over det. Det er også på sin sprogbrug enhver rådgiver måles og vejes - selv når der gives råd om, hvordan man når de fjerneste strategiske mål med de mest udspekulerede kampagner.

Uden en vellykket sprogbrug kan organisationen godt pakke sammen - og det kan rådgiveren også. Derfor prioriteres på denne uddannelse sprogbrugen og dens forhold til mål og værdier.

Uddannelsen er båret af denne holdning: Det er godt, hvis du giver verdens bedste råd. Det bliver bedre, hvis du overbeviser om, at det bør gennemføres. Allerbedst er det, hvis du sørger for, at det bliver til virkelighed!

Læs mere på fagets egen side

Medier og kultur

Koordinator: Palle Schantz Lauridsen
Niveau: BA-tilvalgsstudiet i Medier og Kultur består af tre moduler, der hver er normeret til 15 ECTS
Emner:
- Modul I: Mediesociologi og Kulturanalyse (Under MEF)
- Modul II: Mediernes sprog og æstetik
- Modul III: Medie- og Kulturhistorie

De enkelte prøver kan aflægges i vilkårlig rækkefølge.

Beskrivelse

Kurset Mediesociologi og kulturanalyse analyserer moderne mediers institutioner, tekster og modtagere med udblik til mediernes sociale, politiske og kulturelle brug og virkninger og samfundsmæssige og kulturelle kontekst. Mediernes danske historie sammenholdes med international mediehistorie.
På kurset Mediernes sprog og æstetik analyseres et bredt udsnit af moderne mediers udtryksformer ud fra sprogligt-kommunkative og æstetiske synsvinkler og centralt i kurset står begrebsdannelsers og teoretiske synspunkters anvendelighed i og konsekvens for analysen af mediernes udtryksformer.
Kurset Medie- og kulturhistorie giver den studerende forståelse for sammenhængen mellem de enkelte mediers udvikling fra 1850 til i dag, det samlede mediebillede og den sociale og kulturelle udvikling som helhed. I kurset indgår fremstillinger og teorier om offentlighed, demokratisering, modernisering, urbanisering, socialisation, og mediekonvergens og livsformernes historiske udvikling og relationen mellem medierne og det sociale og kulturelle miljø de indgår i.